Juraprofessoren udgiver hermed sin krimi nr. 3 og fik Poe-prisen for Hvem er bange for fru Gyllembourg (1978). Hans nye opus har meget lidt med fodbold at gøre, derimod meget med en arvesag.Adoptivsønnen af en døende industrimagnat er så ilde lidt af familien, at den beslutter at udrydde ham, og den noble plan lykkes tilsyneladende. En skummel, falleret mediciner optræder sompengeafpresser, men det store chok får familien, da det viser sig, at den ikke har arveret. En kredslæge og en kriminalkommissær udreder de indviklede tråde, og højesteretssagfører Modesco sørgerfor en rimelig udgang på arvesagen. Forf. har benyttet sin juridiske viden til et udspekuleret plot og synes også at have en del kendskab til lægevidenskaben. Bogen er rigelig lang med sidespring,som må have størst interesse for Poe-klubbens medlemmer og for jurister. Alligevel er den Mathiassens bedste til dato og foreslås anskaffet bredt.