En anden bog om Søfolket

Bedre end den første. Sproget og samtaleemnerne i familien er godt "aflyttet". Historien er lun og humoristisk, og man mærker et sigte: forsvar for, at der er muligheder for trivsel i et miljø, hvor forældre taler med deres børn, hvor flere aldersklasser skal kommunikere, og hvor optimistjolle, hund og hest er dagligdags, uden at man føler, der er tale om egentlig økonomisk overklasse. Der er flere temaer: 1) begrebsudvidelse for Søren Fut i 1. klasse og Peter i 7., 2) et nøglebarn Basse i psykologisk belysning som pralhalsen, der egentlig er kontaktsøgende og har mindreværdskomplekser og fadersavn, 3) selvbyggeraktion. Til oplæsning fra 3. og selvlæsere fra 4. klasse.

Læs hele vurderingen

Fortsættelse af Søfolket. Handlingen ligger i umiddelbar forlængelse af 1. bind. Søren Fut er begyndt at gå i skole sammen med Falkefod, og deres oplevelser, og især den første skoledag, er meget morsomt beskrevet. Så er der lidt om børns farlige vej til skole på cykel, den hjemlige idyl med mor som centrum og økonomiske vanskeligheder p.g.a. ombygning. Handlingen er især centreret om Peter på 13 og Søren Fut på 7, og det bevirker et stort spring i læsbarheden, da kapitlerne med Peter er ret vanskelige (den lille hverdagsfascisme, UFO-er), mens afsnittene med Søren Fut er meget lettere at læse. Bogen er velskrevet, typografien klar og med korte linier. Den er illustreret af Svend Otto S. (Claus Bering i 1. bind), men ill. mangler i anm. eksemplaret. Anskaffes på linie med Søfolket.

Læs hele vurderingen