Lokket af strålende hverveplakater fra Ruhrdistriktets altid arbejdskraftmanglende kulminer, stikker malersvenden Peter, svensk immigrant, i 1912 af fra familien i København, hvor de efter 5års kamp kun fandt arbejdsløshed og håbløshed. Minernes agitation var barsk Bondefangeri, og da Verdenskrigen lukker grænserne, afskæres Peter for altid fra familien, som aldrig hører om hansskæbne. Han havner i en socialistisk minearbejderfamilie, hvor forståelsen for solidaritet og kampmod langsomt vågner i ham. Håndværkeren bliver arbejder, som bønderne bliver det, medindustrialismens frembrud. Ved Tysklands sammenbrud modnes arbejdernes bevidsthed og udmøntes i strejker, opstand og revolution. Dette er et epos om lidelser uden ende, men alligevel med enforhåbning om, at det vil blive bedre for børn og børnebørn, blot man ikke giver op. Bogen er en del af C. D.'s store sarnlingsværk De uspurgtes historie, men ligger i tid forud for En københavnskfamilie og Tillidsmanden (75.47.18), derhandler om Peters danske børn og børnebørns liv efter 2. Verdenskrig. Med forventning må man imødese flere bind af dette vældige værk, der forener storhistorisk indsigt med en grænseløs menneskelig forståelse.