XPD står for bejlejligt dødsfald, og det gådefulde møde var et, der angiveligt fandt sted mellem Churchill og Hitler i sommeren 1940. I 1979 siver hemmeligheden ud, da nogle amerikanere villave en film om et stort guldtyveri i Tyskland i 1945. Samtidig med de tophemmelige papirer om mødet stjal nogle amerikanske soldater en mængde naziguld og levede siden højt på det. - I den vildejagt på papirerne deltager den hemmelige engelske efterretningstjeneste, der skal beskytte Churchills ry, KGB og en magtfuld tysk organisation. Høg over høg er en god gammel opskrift, og denindviklede handling der gang på gang tager en overraskende drejning, afvikles med elegance og kynisk ironi af den dygtige Deighton. Ingen kan klage over mangel på action - mord følger på mord - ogsom motto for denne djævelske historie kan man sætte et citat fra bogen om efterretningsarbejde: "Snedige tricks og indviklede løgne, halve sandheder og forræderi." Deighton viser sig endnu engangsom en agentromanens mester.