Den begejstring for Rom, som lyste ud af Høegs første krimi (handlingen foregår i Rom), vil man genfinde i hans opus 2, dennegang mere organisk kædet ind i handlingen, og snakkesaligheden iopus 1 er her blevet dæmpet. 1. halvdel af bogen læser man med fornøjelse, men så begynder det at knibe med at bevare alvoren og interessen for historien i takt med at den sætter stadig mereeksotiske vildskud. Hør blot: Malerityveri i Vatikanet, to mord, en vildt usandsynlig forklædningshistorie, en flykapring, og nok et par brutale mord! Intet under at plottet eksploderer. Detbehøver ikke at være en svaghed, at en bog har et langt persongalleri (her et helt rejseselskab), men mange af personerne er af den type, der skal bruges til at komme med stikord på rette tid ogsted, en håndværksmæssig svaghed, som forfatteren formodentlig forvinder. Slutresultatet bliver, at man føler, man har fået en levende skildring af Rom, af politiets struktur og arbejde, medsideblikke til landets økonomi - men atkriminal-intrigen ikke lever op til et af genrens væsentligste krav, sandsynlighed, turde fremgå af ovenstående. Letlæselig sats.