Hvis du er blevet træt af den tough'e, smarte og sportsvogns- og dameforbrugende helt i tju-bang-romanerne, og er du ikke til femi-krimiernes smarte damer, der er ligeså kompetente med etbilrat som med en pistol, så tag en Westlake-historie! Her er (næsten) ingen voldsomheder, ingen perfekte damer, og heltene er ikke tough'e ret tit og ikke ret længe ad gangen. Og så er detmorsomt, -er en af denne verdens sværeste udlånsspørgsmål ikke: »Jeg vil gerne ha' en sjov bog«? I denne opsøges vor klumrede og langfingrede helt af en gammel cellekammerat, der vil ha' hjælp tilat finde et nedgravet røveriudbytte. Der er bare lige eet problem: stedet (bibliotekets baghave) ligger nu under 15 meter vand i et vandreservoir. Forsøgene på at nå ned til pengene er mange,vidunderligt fantasifulde og aldeles frugtesløse; de uheldige slyngler narres til sidst. Undervejs møder vi mange sære eksistenser, små og store personligheder, der hver især skildres, så de bliversmå juveler. God, lun oguforpligtende underholdning. Iflg. kolofonen 'nænsomt forkortet', nok ingen dårlig ide, den er stadig meget ordrig.