Ugo bor sammen med sin familie i et mondænt ejendomskompleks i Italien. Livet går sin vante gang, indtil der flytter nogle mystiske unge mennesker ind i nabolejligheden. Ugos familie synes haner overspændt, fordi han ser noget suspekt ved dem. Men selv kan han ikke slippe den idé, at de er kriminelle, hvorfor han starter med at udspionere dem. Hvad der senere viser sig at bliveskæbnesvangert. Naboerne er nemlig organiserede venstreorienterede terrorister med både røverier og kidnapning på samvittigheden. Ugo bliver selv holdt som gidsel, da de afslører ham, mens hanudspionerer dem. De forsøger at hjernevaske ham, men ellers gør de ham ikke noget under hans fangenskab, så han kan vende uskadt tilbage til sine forældre efter at politiet har befriet ham, og ikkenok med det, hans viden om terroristerne fører endog til løsladelsen af et andet gidsel, nemlig en kendt politiker. - På trods af det spændende plot skrider handlingen stille og roligt frem udensensationsjag, men med vægt påmiljø- og personskildringen. Uden at gå politisk i dybden tages temperaturen på det italienske samfund og terroristproblematikken. - Velskrevet spændingsbog som kanlæses fra ca. 12 år af de læsere, som finder den gængse børnekrimi triviel. Indbydende forside, der dog lover mere spænding end bogen holder.