Serien: Hist. om et sted fortsættes nu. Dette er bd. 5 (og der skulle komme fem til, således at serien ender i vor egen tid). (Om fællesbedømmelse se: Det nye Folk (551 273 5)). I dette bindbefinder vi os omkring år 1150; kirkens magt er ved at blive stabiliseret, der bygges kirker og klostre overalt, ja, der konkurreres på byggemade, udstyr etc., og i det hele taget optager troenmenneskene mere og mere. Konkurrencen har også nået "Vort Sted", og i "vore to byer", Åby og Næsby, er man ikke helt enige om fortolkningen af regelen om præsters ægteskab. Det giver en delproblemer, og da Viborg-bispen tager parti for Næsby-udlægningen, må præstekone og -datter forlade sin mand og by. Da Åby-storbonden Magnus og specielt dennes søn Harald har interesse i, at debliver, søger Harald hjælp hos egnens sidste hedning og original, Hunding, for at få dennes gamle guder til at hjælpe. Det er farligt, det han gør, men det hjælper, eller også er det noget andet.Det er spændende læsning, og jegsynes, at forfatteren stilfærdigt får vist kirkens intolerance i Guds navn, samtidig med at der gives et saftigt billede af hverdag og fest i den tidslandsbysamfund. Anvendelse som de øvrige bind.