Denne agentroman kom 1. gang i 1967, og bibliotekerne får nu en glimrende genanskaffelses- eller suppleringsanledning. For nok er årene ikke gået sporløst hen over historien, der bl.a.tydeligt bærer præg af koldkrigsånden; men det behøver ikke at være entydigt negativt. Den er ligefrem et tidsbillede, og Deighton's skrivefærdighed var også dengang fremragende. Vi har voresåh-så-engelske, småkyniske og udadtil let klumrede agent, der vikles ind i en sag, der ikke helt er, hvad den synes at være, om menneskehandel over jerntæppet. Og han kommer bemærkelsesværdigtelegant ud af den igen. Affæren har sit udspring i det Berlin, som Deighton vist elsker så højt, og læseren tages med gennem mange lande og gennem fortællingens mange lag. De snyder hinanden efternoder, og forfatteren snyder læseren; men ih, hvor man nyder det, for det er gjort absolut blændende.