D. B. er en just afdød berømt tenor, søjlehelgen i sin hjemby, tidligere godt stof i illustrerede blade. Han har det til fælles med andre mennesker, at han har været barn. Det specielle er, at han er født i en fantasiløs familie. Om D. B.s barndoms trængsler fortæller en kammerat fra dengang. Det er blevet til en varm og åben bog om et menneskebarn, der nok gik meget grueligt igennem, men som også fra sine omgivelser mødte tryghed og kærlighed. Han havde blot denne fantasiløse familie at slås med. Det er skildret med en sans for humor, hvis stærkeste udtryk hidtil har været Kysten ved Nab (73.23.33). Nu må der efterhånden være nok til et humoristlegat. Fortælleren fore-gøgler at være i 70'erne, jævngammel med seklets ti-år. Hovedhandlingen turde være udspillet i 30'erne, ikke just på Bornholm, selv om åstedet er en ø. Associationsteknikken muliggør spring til både før og efter da. Så publikumssigtet er bredt. Bogen vil utvivlsomt kunne skaffe Henning Ipsen nye læsere, og hanshidtidige vil føle lyst til at repetere dele af dette efterhånden store forfatterskab.