Fortsættelse af serien om Thea. I bogen er Einar og Thea kommet godt i vej med husmandsstedet ved slid og slæb, men også med glæder. Bogen begynder med deres eneste barn Ragnhilds vanskeligefødsel. Forandringen til familie er lige ved at kue Thea, men hun rejser sig og aser videre på husmandsstedet og som daglejer i jagt på beskedne statussymboler og en gældfri hverdag. Einar og Theaer dybt uenige i landbrugspolitiske spørgsmål - familiebrug siger Einar, Thea siger siger familiemisbrug. Thea tager arbejde på en fabrik, hvor hun avancerer til betroet arbejdsleder, stærktdistanceret fra 'pigernes' fagforeningsknever, og grundigt udnyttet, men tilfreds og glad for sit værd. Ragnhild har sin mors stærke vilje og reagerer mod hendes forventninger om den hvide hue oglæser trodsigt HF. Bogen ender med Theas jubilæum. Overvældet af taler og kongeligt porcelæn åles hun af Ragnhild, der synes hun kryber for dem der har magten. Bogens første del står stærkest -ægte gribende og almentfængslende, mens slutningen virker noget mere specifikt rettet mod en bestemt læsergruppe, men miljøet omkring Thea i det lille jyske sogn i begyndende velfærdstider, hvorman gerne vil have del i goderne og sikre sine børn en mindre slidsom fremtid, er fremragende beskrevet.