Lykken er en talisman : en kærlighedshistorie fra 1880'ernes København

Det stormfulde, besynderlige forhold mellem Georg Brandes og Victoria Benedictsson endte med hendes blodige selvmord d. 22.7. 1888. Den primære kilde til forholdet er V.B.'s dagbøger, derskildrer en elskende kvinde i en kynisk mands hænder, for nu at sige det firkantet. Wamberg vil i sin fortolkning af begivenhederne søge at dele sol og vind lige, og det lykkes et pænt stykke afvejen. Men Wamberg er medlevende og meddigtende, så synsvinklen bliver hovedsageligt V.B.'s. Og det er som helhed en gribende skildring af denne ulyksalige affære, hvor man kan spørge sig selv -med Wamberg: var Brandes skyld i selvmordet, eller udløste han blot V.B.'s dødsdrift? Forholdet vil stadig ægge til analyse. I Jørgen Knudsens 3. bd. af Brandes-biografien Symbolet og manden, 1994,er synsvinklen omtrent modsat: V.B. plager og søger at manipulere med den stakkels Brandes for at udnytte ham og hans berømmelse. -Debatten vil gå videre. Hvem skal man tro? Jeg selv tror påKnudsen - men pladsen skal ogsåvære åben for Wambergs levende fortolkning.

Læs hele vurderingen