Bogen er som forfatterens Hævneren og Ulven som jager alene bygget på eskimoiske sagn. To duelige brødre - den ene dog tillige hovmodig, den anden begærlig - har uden held forsøgt lykken ude iverden. Den yngste og misagtede, "Gæslingen", forsøger da, og møder som brødrene to trolddomskyndige kæmpekvinder, men med større held. Han bliver gift med dem, og hos dem og deres folk gennemgårhan en personlig og kunstnerisk udvikling. Som respektabel person kan han besøge forældre og brødre. Disse sidste bringer sig selv ud i skrappe styrkeprøver og lærer herigennem, at ingen er stærknok alene, og at rigdom må deles med andre. "Gæslingens" særlige egenskab er, at han forstår at være lykkelig. Også denne fortælling holdes i ordknap stil, der på en særegen måde understreger denspænding, humor, poesi og menneskekundskab, der i rigt mål er til stede. Robert Jensens illustrationer passer godt hertil. Læsevenlig opsætning i små afsnit og med korte linier. Et godt tilbud tillæsere fra ca. 11 år.