Det er efteråret 1951 i et københavnsk arbejderkvarter. Læseren følger den 17-årige Viggo i familien, i en kort arbejdsperiode på fabrik, gennem en forelskelse, blandt kammeraterne Søren ogMogens og på en gevaldig druktur. Det er skæringspunktet mellem barn og voksen i en tid med lighedspunkter med vor egen, forfatteren beskriver. Viggos far er havnearbejder og DKP'er medarbejderstoltheden i behold. Bagsiden af den medalje er hans manglende tolerance over for morens familie, som er spiritistiske gårdmusikanter. Skuffet over arbejdsforholdene på lysarmaturfabrikkenog i sin forelskelse i Birte, der skalter og valter med hans følelser, begynder han sammen med Søren og Mogens på værtshuslivet, der ender i Nyhavn med tatoveringer og efterfølgende tømmermænd. Ibogens slutn. stiller Viggo sig selv spørgsmålet: har den været spildt tiden, hvor han ventede og ventede, at noget skulle ske af sig selv. Han konkluderer, at den ikke er spildt, at han har lært,at man må tage ansvaret for sigselv og sine handlinger. En 50'er-bog med bud til 80'ernes unge. Nehm bliver bedre og bedre både indholds- og skrivemæssigt. Fra 12-13 år og opefter ibørnebiblioteket og i ungdomsafdelingen.