Forsidebilledet er uheldigt. Pigens ansigt virker forvredet, fordi højre øje sidder for langt oppe i forhold til munden, så hun virker lidet attraktiv. Og Britt har ellers to, hun vaklerimellem, en ganske sød fyr på hendes egen alder samt naturfaglæreren. Forelskelsen opstår på lejrskolen, udvikler sig i løbet af vinteren, men hun er knap 18, så det er mod loven og ender med enkatastrofe. Sproget flyder let, mange dialoger, få ledsætninger. Hurtigt læst, men nok også hurtigt glemt, fordi der mangler intensitet f.eks. i skildringen af den vågnende kærlighed og ipersonkarakteristikken. Billedet af personerne dukker klarest frem gennem diolagerne. Alt i alt en bog, som da nok kan forsvares købt til ungdomshylden, men jeg må anbefale et beskedent eks.talogså fordi konflikten nok ikke vil føles vedkommende af mange unge - måske snarere af forældregenerationen (voksenbiblioteket).