Nielsens nyeste bog behandler det mest tabu-belagte emne, som tænkes kan: Blodskam, og bortset fra at visse af dialogafsnittene føles noget stive fornemmer undertegnede det som en af hansbedste bøger i sproglig henseende. Hans politimand, Ancher, har sjældent før stået så tredimensionalt i sin brumbassethed, og der er smukke scener mellem ham og konen. Det er dog biting over forbogens tema, over for hvilket forf. slår til lyd for en nuanceret holdning, hvilket nok skal skabe diskussion. Desværre overbeviser kærlighedsromancen mellem far og datter ikke rigtig, mens de hverfor sig som mennesker med følelser eggentlig er profilerede nok. Det opsigtsvækkende ligger i, at det gøres helt klart, at begge følelsesmæssigt drives ind i forholdet, af gensidig trang, og bogensværdi ligger bl.a. i, at den utvetydigt redegør for omverdenens reaktioner og kontrasterer dem med parrets, f.ex. i fængselsscenerne, hvor forfatterens politifortid gør autentisk gavn. Bogen erikke en krimi, men et,tror jeg, forsøg på at kaste alternativt lys over et penibelt emne - den er ikke for alm. krimilæsere.