Spredte erindringer fra årene efter Behans løsladelse fra ungdomsfængslet Borstal i 1941, og inden han blev berømt som forfatter, en periode med flere fængselsophold, løse jobs, rejser og utallige værtshusbesøg.
Dette er Behans særdeles umiddelbare skildring af sit begivenhedsrige liv fra han i 1942 løslades fra Borstal og højtideligt udvises af England til hans giftermål i 1955. Hele tonen i bogen er nøjagtig ligesom i En irsk oprører, og den er ligeså fængslende som denne. Behan er lige så uimodståelig som Borstal-dreng og som privatmenneske. Ganske vist optager et fængselsophold også en del af denne bog; men hvad enten han sidder i fængsel eller boltrer sig i frihed i Frankrig, omtaler han sit livs hændelser med stor uimponerthed bl. a. erklærer han, at han aldrig har skrevet noget undtagen det var for at tjene penge; han må siges at være kommet særdeles heldigt fra denne påståede "drivkraft", idet skriverierne er ren og umiddelbar menneskelighed. Derfor anbefales bogen på det varmeste.