Torben Nielsens nye kriminalroman er ikke så ny endda, idet den har været bragt som føljeton i et af nationens dagblade. Det er svært at sige, om det drejer sig om et bestillingsarbejde, men ialt fald er Jønsson-sagen bygget episodisk op i en række kapitler, der hver især indeholder en spændingskurve, med effektfuld kapitelslutning, der fylder een med forventning efter næste nummer.Bogen er ikke uspændende, men følgerne af den episodiske forms opdeling af interessen på en lang række personer er, at man ikke fornemmer den stringens i den totale spændingskurve, som er såkarakteristisk for forfatterens gode krimier. Mistanken om, hvem der har myrdet gamle Jønsson, spredes så massivt, at det svækker helheden. Bogens force er billedet af den små- og storkriminellekøbenhavnske underverden og en troværdig skildring af det trælsomme, komplicerede politiarbejde, hvor både held, kompetence og klodsethed indgår, med en dyster vignet om hvor stor skade emsigejournalister kan gøre. Sprogligtset falder Jønsson-sagen desværre ofte i klicheernes grøft som ugebladsprosa, og summa summarum må blive, at bogen ligger under det niveau, der har sikret en rækkeandre bøger af forfatterskabet berettiget anskaffelse på bibliotekerne. Sat med stor og tydelig skrift.