OJ, f. 1914 er læge, har praktiseret i mere end en menneskealder, blev forfatter/fortæller med Min Onkels Violin, 86. Her er, som i debutbogen, 7 fortællinger, hvori nyt og gammelt vævessammen - det uforståelige, det jordbundne og det overnaturlige lever videre, uanfægtet af tiden. Hjemmevant færdes forf. i reformationstidens sidste katolske klostre - i Europas store handelshavneog på Fanø i den florissante tid - i Kbh. da Norge måtte afstås til Sverige - og på det feudale land med dets Jus Primae Noctis. To fortællinger fra det 20. årh. - om et nyt guldhorn iSønderjylland, og om en fransk maler forud for sin tid - er de svageste, tangerende det melodramatiske. Vel er OJ story-teller, og vel er her 7 skæbnefortællinger, men en smig. med Karen Blixen vilvære uretfærdig. Og unødvendig: dette er spændende historier i den klassiske fortællertradition, trofaste mod verdens virkelighed, men ikke fremmede for dens uforklarlighed. De vil være pragtfuldeat læse højt - også i familierhvor flere generationer er tilhørere.