Henri Nathansen (1868-1944) er så uløseligt knyttet til Indenfor murene, (1912), at læsningen af hans romaner nu og da kan opleves som af et drama med overordentligt brede regi-bemærkninger.Men også sådanne er oplysende: her om vor egen umiddelbare fortid i det gammeldanske borgerskab, som jøderne i deres vaner var så integrerede i, at blot det religiøse var anderledes. MendelPhilipsen og søn er fra 1932 - handlingen går fra 1880'erne op til og med 1.verdenskrig, hvor de fattige jøders flugt fra øst og zionismens opståen brød frem - og de danske jøders skisma dermed.Dette er en særdeles bred, episk roman, illustrerende disse årtiers flittige og beskedne mennesker, så også ikke-jødiske læsere kan genkende deres egne forfædres liv. Jødernes sabbat og barmizwo(de unge drenges optagelse i menigheden) er skildret, men ellers er det nok det radikale islæt - Georg Brandes optræder som biperson - i århundredets begyndelse, der præger den sidste af de 3beskrevne generationer i slægtenPhilipsen. En forståelig nyudgivelse, nu hvor de rolige, beskrivende romaner er inde igen.