I begyndelsen af 1950'erne drager den unge, indiske student Arvind ud på en slags omvendt opdagelsesrejse. Et stipendium sætter ham i stand til at tage med dampskib fra Bombay for at ende påen mellemstor dansk gård. Han forundres, men trives også i denne grundtvigianske familie, der tager imod ham med åbenhed og varme. Det er efterkrigstidens mangelsamfund, der skildres, på vej modbedre tider og politisk koldkrig. Der bliver installeret telefon, lagt el ind og købt traktor, mens Arvind lærer landmandslivet at kende. Historien fortælles gennem Arvind, og denne synsvinkelgiver et noget anderledes billede, end hvis det var en vesterlænding, der fortalte. Tonen er stille og lavmælt, selv to voldsomme forelskelser behandles stilfærdigt og giver ingen ydre udslag.Arvind indordner sig da også traditionen vel hjemme i Indien igen, selv om intet alligevel er, som det var! Erik Stinus er velkendt med indisk kultur og tankegang, hvilket gør romanen troværdig oghans hovedperson levende ogsympatisk. Romanen vil sagtens kunne finde læsere, især blandt midaldrende og ældre lånere, der kender den beskrevne tid, hvorfor det må beklages, at typografien er sålille. Erik Stinus har udgivet rigtig meget i årenes løb, senest novellesamlingen: Tidens mester, 1990, og digtsamlingen: Ubekræftede forlydender, 1992.