Byen mellem to tårne

Da denne roman udkom 1. gang i 1928, var den en skandaløs afsløring (karikatur) af den lilleby, som E.K. selv arbejdede i som maskinsmed. I romanen er hans alter ego også smed, men han malerbilleder i sin fritid -og den blir der meget af i Stillebyens sumpede miljø: når bankdirektøren og læreren, ja ikke engang præsten, ikke kan male, så bør smeden heller ikke kunne, og så skal manikke gi ham arbejde. Stillebyen udvikler enten despotiske pengemænd eller vege slavesjæle, der uden megen modstand lader sig trække ned i misundelsens hængedynd. Temaet er kendt fra Sandemosesbøger om Janteloven, det lægger et gråt slør over den danske provins, stærkt præget af den personlige forurettelse, forfatteren var ude for. For kendere af disse døsende småbyer er der megetgenkendeligt, og helt op i 80'erne er disse samfund beskrevet litterært, som f.ex. af Anna Ladegård i Drømmen om -. Bogen kommer nu i GMTs serie Sociale klassikere (som Skjoldborgs Gyldholm ogAakjærs Vredens børn). Der udgivessamtidigt en pædagogisk arbejdsmappe med tekster om romanens baggrund og modtagelse, om arbejderkunstens situation m.m. Udover til undervisningsbrug kan bogenudmærket bruges i det alm. udlånsarbejde.

Læs hele vurderingen