En kvinderoman, der beskriver den mellemgeneration af kvinder, der nu er i fyrrerne, og belyser deres vilkår i relation til mødregenerationen, der var fast forankret i opfyldelsen af de nærekrav i familien og døtregenerationen, der tilsidesætter disse krav til fordel for uddannelse og personlig udvikling. Romanens hovedperson, Rigmor, er splittet mellem disse to tendenser. Hun sermoderens udslidthed og misunder døtrene deres uddannelse, forståelse får hun snarest hos sine to søstre. Hun lever i et rimeligt godt ægteskab med en flink mand, der imidlertid ikke hverken forståreller accepterer hendes litterære interesser og det forfatterskab, det lykkes hende at få påbegyndt. Rigmors protest kommer til udtryk i en smertefuld ryglidelse, der gør det umuligt for hende atopfylde sine husmoderpligter. Temaet er således nogenlunde det samme som i Ragnhild Aggers Parret, der dog udspiller sig ca. 20 år tidligere. Portrættet af Rigmor er nuanceret og beskrivelsen afarbejdermiljøet erakkurat. Man forstår, at Rigmor må bryde ud på en eller anden måde, og at skrive sig ud af en låst situation er en typisk kvindelig reaktionsmåde, hvilket Ragnhild Agger jo hargode forudsætninger for at beskrive. Bogen vil primært appellere til kvinder med de samme eller lignende problemer, men mænd kan også læse med. For manglende forståelse for og indsigt i, hvad derrører sig i partnerens sjæleliv er, med Ragnhild Aggers formulering, skyld i den 'halve sol', der burde være hel.