H.C. Andersen. Bind 4 : Den ensommes lod : berømmelse og nederlag 1835-1845

Dette fjerde bind i Bjarne Nielsen Brovsts såkaldte "folkebog" om H.C.Andersen præsenteres som det sidste i rækken. Det er naturligvis forfatterens ret at stoppe, hvor han vil. Men det må så også være læserens ret at undre sig over, at de sidste 30 år af Andersens liv ikke skal behandles, når de foregående er blevet behandlet så indgående. Bogen føjer sig naturligvis tæt til de foregående og følger samme skabelon: der er klippet meget fra Andersens dagbøger og brevvekslinger m.v., og Brovst forbinder så de mange klip med uddybende, kommenterende tekst. Andersen må stadig skrive (alt for) meget for blot at leve, men årlig bistand fra kongen hjælper efterhånden på det. Modstanden i Danmark er fortsat stor, de mange mindre ånder med Johan Ludvig Heiberg i spidsen søger stadig i jalousi og brødnid med alle nedrige midler at nedgøre og udmanøvrere deres efterhånden internationalt berømte geniale kollega - det er ufatteligt, hvad Andersen måtte tåle - og tålte. Det er dette binds hovedpointe, men Brovst kredser i bogen ellers meget om Andersens seksualitet, hans sværmen for en del kvinder og en enkelt mand og onanien, der gav lidenskaben aflastning. Frysende ensom men snart verdensberømt. Der slipper Brovst sin Andersen i 1845.

Læs hele vurderingen