Temaer fra forfatterens to foregående romaner Miss A merica (1982) og Skovmanden (1984) genfindes i hans nyeste roman. Her møder vi også individualisme og ønsket om friheden fra det etableredesamfund. I perioden fra 1945 til 1989 hører vi i 6 tidsafsnit om to venner, hvis livsbaner krydses. I første del af bogen beskrives de enkelte tidsrum gennem andre personer og deres oplevelser i ennovelleagtig form, hvor de to venners møde kun er rammen. De sidste to dele af bogen beskriver derimod hovedpersonernes liv. Nået frem til 1989 ændrer bogen karakter til en spændingsroman, hvor denene mand er forsvundet, og den anden drager ud i verden for at finde ham. Denne jagt bringer ham til Filippinerne, New York og Peru. Oplevelserne og tankernes ses gennem den ene hovedperson, som erjournalist. Tæt på de 50 år funderer han meget over sit liv, og hans søgen og møde med sin gamle ven ændrer ham også. Romanen er velskrevet, men ikke umiddelbart i overensstemmelse medbagsidetekstens 'en romanom de mærkelige og modsætningsfyldte mekanismer, som kan knytte to mænds liv uadskilleligt (!) sammen'. Bogen går dybere, og specielt den mest vellykkede sidste del vilappellere til den veluddannede læser.