Det er ikke let når man kun er sytten og tæt knyttet til sin familie og egn at flytte fra det nordlige Jylland til Lolland. Men hvis man ikke vil blive ved »kun« at være husassistent, mengerne vil være det noget finere, barneplejerske, så må man jo ofre noget. Og Nysted ligger dog ved havet. Det er en lang rejse og det er lige efter anden verdenskrigs slutning, og det er omvinteren. Der er megen kulde beskrevet: mellem eleverne, mellem lederne og mellem de to grupper indbrydes. Børnene, der findes i næsten alle aldre, hører vi ikke så meget til. De spiller kun enpassiv rolle. Dem lærer vi aldrig at kende. De huskes som nogle kuede og nedbøjede statister, der hele tiden frygter straffen. Bogen er en beretning om elevernes daglige liv på »Hjemmet«, ommeningsløse opdragelsesmetoder, og nok engang en bekræftelse af, at »magten korrumperer«; selv de mest idealistiske elever falder igennem. Men ingen ydre dramatik, og kun pæne stævnemøder påfestpladsen, og de ender i al ærbarhed. Jegvil tro, piger fra 6.-7. klasse vil kunne interessere sig for den. Sproget er godt, korte sætninger og afsnit og megen luft mellem linierne. Godeillustrationer i sort/hvidt, der ofte går over to sider, liver op. Til udlånet.