Den forsvundne kæreste : Lines fortælling

J. Aa. har for nylig udsendt en ungdomsbog nemlig Piger og andre bløde varer. Nærværende bog handler om Lines familie, der er lidt speciel, men glad og velfungerende. Hendes storebror er doglidt trist, fordi hans kæreste er forsvundet, som han siger. Line opfatter dette helt bogstaveligt og sætter sig for at finde hende, og først til sidst går det op for hende, at kæresten har brændtham af. - Sagen om den forsvundne kæreste er historiens skelet, hvorpå en masse humoristiske bihandlinger er hæftet, men skelettet er så spinkelt, at historien nærmest falder fra hinanden ienkeltepisoder. Bogens replikker er friske og slagfærdige endog i en sådan grad, at man føler, at replikkens friskhed går forud for den handlingsmæssige idé. Personerne ses konstant gennemhumoristiske briller, hvorfor de forekommer endimensionale og ret uinteressante. J. Aa. kan skrue en sjov episode sammen, men humoren bliver flad, når der mangler en grundidé i historien. Sprogeter stærkt talesprogsrettet ogvirker noget afsnuppet, men vil formentlig fungere godt ved oplæsning. - Ill. af Birthe Myrhøj, hvis billeder er lige så anonyme som teksten. - Oplæsning fra ca. otteår, selvlæsning fra ca. ti år.

Læs hele vurderingen

Line, der går i fjerde klasse, er mellemste barn i en ideal kernefamilie med en forstående tandlægemor, forstående kunstmalerfar (ansat i postvæsenet) lillesøster og storebror. Og netop Linesstorebror har mistet sin kæreste og sidder og surmuler, hvorfor Line vil forsøge at skaffe ham kæresten tilbage. Udover denne hovedhandling fortælles mange små episoder fra familiens hverdag,episoder der skulle virke som pudsige indfald, men som ikke virker hverken overbevisende eller morsomme, fordi sproget -som i fortællingen er Lines - ikke er kvikt nok og overdrevent kælent ogbarnligt (hvor mange i 11-års alderen siger: ". . . mig tog nattøjet på?"). Og da alle disse småepisoder yderligere ikke rigtig afsluttes, kommer historien til at fremstå som en usammenhængende ogufærdig fortælling med mange løse ender, hvilket nok er hovedsagen til, at den ikke rigtig fænger, men forekommer jævnt kedelig og intetsigende. Bogen ville have været tjent med at være strammet opomkring hovedhandlingen.Birthe Myrhøj har illustreret med ti helsides lidt stive, unaturlige og ucharmerende stregtegninger. Teksten er - som seriens øvrige bøger - samt med to spalter på hverside i en rimelig god og åben sats, som passer godt til målgruppen, der må være de 10 til 12-årige.

Læs hele vurderingen