Tre lange mesterlige fortællinger fører læserne til mørke nord- og vestjyske egne, og bogtitlens "engang" er henholdsvis 1770'erne, 1850'erne og sådan ca. århundredeskiftet. Først udfører enkvindelig Ingeborg Skeel-agtig herremand sine kunster i 'Fæstebrevet', en fortælling om magtmisbrug med uhyggelige sexuelle undertoner. Så driver et landsogns ugudelighed - man er bange for atsulte, ikke for at dø - en pietistisk præst til vanvid i "Kirstine", en fortælling om magtesløshed der spiller morsomt på præstens åndsaristokratiske distance til almuen. Og endelig, i bogenssidste stykke "Manden med korset", lykkes det for nidkære missionsfolk at knuse et smukt beskrevet og langsomt voksende kærlighedsforhold mellem 'én af vore egne' og en kunstmaler på studierejse. -Knud Sørensen kommer med imponerende sikker tone ned i mere eller mindre skjulte lag af Danmarkshistorien: lige præcis på den måde levede man, lige præcis på den måde gik det til... og som sådanbør hans bog nå ud til hveren krog. Da den tilmed er letlæst og trykt med læservenlige typer og stor sats, vil den for alvor kunne fange en bred kreds af lånere ind.