Bellows helt nye roman har en midaldrende, kritisk, intellektuel dekan ved et universitet i Chicago som hovedperson. Størstedelen af bogen befinder han sig dog med sin smukke rumænsk-fødteastronom-hustru i Bukarest i december, hvor hendes mor ligger for døden. Med list, bestikkelse, diplomati og forbindelser kæmper de mod en oberst i sikkerhedspolitiet for at få lov til at besøgehende mere end én gang. Bukarest virker som en gammeldags, fattig, glædesløs og undertrykt by i forfald på dekanen, som samtidig tænker på det smuldrende og hensynsløse Chicago, han lige harskrevet en række opsigtsvækkende artikler om, som har gjort ham grundig upopulær blandt magthaverne i hjembyen. Et møde i Bukarest med en gammel ven, der nu er en berømt kommentator, sominterviewer ham, uden at han er klar over det, gør ikke hans problemer mindre. Men bogen er i øvrigt ikke ret handlingspræget, trods et væld af personer. Det er mere en noget vildtvoksendediskussionsroman om menneskers udsathed i toumenneskelige byer/systemer, om alderdom og død, om samfundsskabte og måske også fysiske trusler i form af blyforurening, der skulle gøre os alledummere og mere aggressive. Det er en tung bog, mere langtrukken og kompliceret og dyster end Beltows øvrige romaner, men selvfølgelig skal den da købes overalt.