Britta fortæller her sin historie nr. 12, og den ligner meget de andre. Hun får mulighed for at komme på ridelejr (selvfølgelig i sidste øjeblik og temmelig utraditionelt), og hun deltager inogle konkurrencer med en hest, hun ikke har redet så meget på før. Alt går dog, som det skal, og hun får nogle fantastiske oplevelser. Brittas jeg-fortælling er utrolig egocentrisk, og hun er istand til selv at vurdere, om hun har strålende øjne, ser skuffet ud etc. Der er megen teori om ridning, hestepasning og racer, og alt det vil nok interessere de mest hestegale, men personlig synesjeg, at bogens stil gør den temmelig uudholdelig. Det er en forudsætning for helt at forstå handlingen, at man har læst nogle af de andre i serien. Kan læses fra ca. 10 år.