Fortsættelse af selvbiografien Annelis søn (1961). Her fortælles spredte erindringer fra Hambræus' tid som præst i Orsa, navnlig oplevelser af mennesker og natur i Orsa Finmark, stemninger fra sommer på sæteren, lidt om hans forfatterskab og musik og en varm kærlighedserklæring til den afdøde hustru. Som forgængeren balancerer bogen på kanten af det for private, lidt selvoptagne, det ligegyldige og det sentimentale og falder af og til i, men har dog samtidig et præg af sund menneskelig balance, der gør, at man i det store og hele finder den sympatisk om end ikke betydelig. Den vil sikkert tiltale ældre, kirkeligt interesserede læsere.