J. B. N. skrev i 1951 en bog om et lille samfund og dets beboere, om deres indbyrdes forhold og deres reaktion, da en udenbys - en magister fra Nationalmuseet - for en tid slår sig ned iblandtdem. Det er et velkendt tema i dansk litteratur, og forf. har desværre ikke formået at variere det. Bogen er naturligvis ment som satire, men den lader sin læser kold, fordi man ikke bag alt detfortegnede finder alvor og ærlig indignation, varme og medfølelse; kun en vis foragt og en forargelse, der virker påtaget. Jeg synes ikke, forlaget har gjort J. B. N. en tjeneste ved at genoptrykkedenne bog.