Bogen er skrevet i 1916 og er altså en af Morten Korchs tidligste bøger. Handlingen er henlagt til Als i tiden 1864-1916, d.v.s. de år, hvor det var svært at være dansksindet sønderjyde. Deter en ægte Morten Korch i den forstand, at vi følger slægten Tue i tre generationer - ædle tapre mænd og smukke fromme kvinder - men forfatteren har gjort så meget ved udenværkerne, atkærlighedshistorierne næsten svinder ind til ingenting. Der er grundige beskrivelser af sønderjydernes trængsler (udvisninger, udvandringer, mødeforbud, gendarmer, tyske skoler o.s.v.), ogskildringen af to unge mænds deltagelse i 1. verdenskrig på tysk side er ret realistisk - naturligvis intet i sammenligning med »rigtige« krigsbøger -men alligevel nok til at de sædvanlige MortenKorch-læsere vil afvise bogen. Den kan eventuelt læses som en historisk roman om sønderjyder.