Bøger / skønlitteratur til børn / rim

A, B, kom og C


Beskrivelse


Billedbog med vrøvlevers om alle bogstaverne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2011

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 29. mar. 2011

En samling humoristiske vrøvlevers om hele alfabetet med et vers til hvert bogstav. Fungerer fint til både sproglig indlæring for de 4-7-årige og underholdende læsning.

Samlingen af vrøvlevers har ingen sammenhængende historie, men gennemgår på humoristisk vis alfabetet med et vers for hvert bogstav og en tilhørende illustrativ billedside pr. opslag. Forfatter har efterhånden skrevet adskillige billedbøger med rimede vers. Denne føjer sig fint til hendes samling med samme høje kvalitet. Illustrator er også kendt fra tidligere og har bl.a. illustreret forfatters egen De bandeglade badutter og også flere af Lotte Sallings rim og remse-bøger. Forsideillustrationen er en skolopender-lignende figur med blåstribet tøj og blå kondisko i fuld fart, og folder man bogen op, og ser forside og bagside sammen, ser man halen på bagsiden ledsaget af et rim, der fortæller fint om indhold.

Mangler man rim og remse abc-bøger i høj kvalitet vil denne være et godt bud. Af andre nyere titler med alfabetet præsenteret på rim kan bl.a. nævnes Lotta Olssons Luftgiraffer og stjernesild, 2010, oversat af Lotte Salling, og Niki Vraast-Thomsens Skæg med bogstaver, 2010, der er baseret på DR's børneprogram "Skæg med bogstaver".

Billedbog med skønne illustrationer og sjove vrøvlevers om hele alfabetet for både børn og voksne.


Information

d. 15. apr. 2011

af

af

Line Beck Rasmussen

d. 15. apr. 2011