Film / fiktion / drama

A dangerous method


Beskrivelse


I 1904 indlægges Sabina Spielrein på en klinik og behandles af doktor Carl Jung. Den unge kvinde lider af erotisk ladede traumer, men Jung ser et lysende intellekt i pigen, som bliver hans elev - og elskerinde. Hvilket fører til et brud med Jungs nestor, Sigmund Freud.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2012

af

af

Ulrich Breuning

d. 19. okt. 2012

David Cronenbergs A dangerous method sætter en interessant scene med psykoanalysens to store pionerer, Freud og Jung samt ikke mindst patienten Sabina Spielrein, hvorfor målgruppen er klar: Et voksent publikum med interesse for psykologisk og moralsk diskurs om underbevidsthedens seksualitet. Filmen kan formidles som en god introduktion til personerne, deres tid og tanker.

I 1904 indlægges en rablende gal Sabina Spielrein på Burghölzli-klinikken i Zürich, hvor doktor Carl Jung arbejder med samtalebehandling. Den unge kvinde lider af erotisk ladede traumer, som stammer fra en voldelig far. Jung ser et lysende intellekt i pigen, som bliver hans elev - og elskerinde i et sadomasochistisk spil! Sidstnævnte forhold fører til et brud med Jungs nestor, Sigmund Freud, som også tager afstand fra Jungs uvidenskabelige metafysiske tanker. Det er tydeligt, at A dangerous method, 2011 bygger på et skuespil og en roman. Det er en klog samtalefilm om samtalebehandling, hvor Freuds og Spielreins jødiske baggrund også er i spil.

I John Hustons "Hemmelige lidenskaber", 1963 spiller Montgomery Clift en ung, søgende Freud, mens Viggo Mortensen i denne film giver det aldrende ikon en tung pondus. Den canadiske instruktør David Cronenberg (f. 1943) har skabt mange voldsomme fortællinger med seksuel motor. Fx den grænseoverskridende Crash, 1996 om folk, der tænder på biluheld. A dangerous method er anderledes neddæmpet. Dramaet ligger i dialogerne.

Mørkt kammerspil. Anbefales.


Weekendavisen

d. 22. juni 2012

af

af

Bo Green Jensen

d. 22. juni 2012


Filmmagasinet Ekko

Nr. 57 (2012)

af

af

Christian Braad Thomsen

Nr. 57 (2012)