Musik / rock

A face in the crowd


Indhold

Seneste udgave,

A face in the crowd

Baby one more time

Thirteen

Everybody's gotta learn sometime

Everywhere

Love is an ugly dog

Crazy

Christine

I love the nightlife

Simple man


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 7. feb. 2011

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 7. feb. 2011

"Hvem havde lige forestillet sig Britney Spears kæmpehit Baby One More Time i afklædt og nærmest kunstgjort udgave? Den holder takket være Jimmy Jørgensens stærke indlevelse og croonervokal. Det er nemlig crooneren, der igen er på spil med en andægtig og stærk musikalsk opbakning".


Berlingske tidende

d. 4. feb. 2011

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 4. feb. 2011

"Det er (...) sparsom instrumentering og afdæmpede americana-fornemmelser, der møder lytteren, og særlig stærkt står Fleetwood Mac-perlen "Everywhere", hvor Anna Brønsted lægger sin kildeklare vokal ved siden af Jimmy Jørgensens stilfærdige croon ... Et fint og stemningsfuldt album".


Ekstra bladet

d. 6. feb. 2010

af

af

Henrik Queitsch

d. 6. feb. 2010

"Tom Petty ( titelnummeret), Britney Spears (' Baby One More Time'), Gnarls Barkley (' Crazy'), Danzig (' Thirteen'), Graham Nash (' Simple Man') m. fl. udsættes alle for både udsøgt og indfølt behandling, hvor det i høj grad giver mening at tale om fortolkninger frem for kopier. Og sangene smyger sig derfor alle som et velsiddende jakkesæt omkring Jørgensens fløjlsbløde stemmebånd".


Politiken

d. 7. feb. 2011

af

af

Pernille Jensen

d. 7. feb. 2011

"Et hæderligt coveralbum med få højdepunkter".


Jyllands-posten

d. 14. feb. 2011

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 14. feb. 2011

"Jørgensen fortolker bl. a. undervurderede sange og placerer dem et sted mellem Leonard Cohens dystre og drilske univers og Bryan Ferrys dovne crooner-romantik. Jimmy Jørgensen åbenbarer en bemærkelsesværdig evne til at indfange sjælen i den gode sang. Han krænger f.eks. den splintrede passion så overvældende ud i "Crazy", at versionen burde indbringe ham et hjerteligt julekort fra ophavsmændene i Gnarls Barkley".