Film / fiktion / komedier

A long way down


Beskrivelse


Fire fremmede mødes tilfældigt nytårsaften på toppen af en af Londons skyskrabere. Alle har de til hensigt at springe i døden. I stedet indgår de en pagt om at holde sig i live og holde sammen til Valentinsdag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2014

af

af

Astrid Tang

d. 25. aug. 2014

Filmen henvender sig til et publikum, der holder af ikke alt for tunge dramaer med humor.

Fire fremmede mødes nytårsaften på toppen af en af Londons skyskrabere. Alle har de til hensigt at springe i døden, men mødet med de andre spolerer det. I stedet indgår de en pagt om at holde sig i live og holde sammen til Valentinsdag. Da historien om de fire selvmordskandidater når medierne, bliver de jagtet og tager på ferie fra det hele. Her lærer de hinanden og sig selv bedre at kende og genopdager noget af glæden ved livet. Selvmord er et alvorligt tema, men filmen kommer ikke rigtigt under huden på karaktererne, og deres problemer og smerter bliver overfladisk behandlet. Humoren virker anstrengt og bliver aldrig rigtig morsom.

Filmen er baseret på romanen Langt nede af Nick Hornby, men følger kun handlingen løseligt. Andre romaner af Hornby er blevet mere vellykkede som filmatiseringer, bl.a. About a boy og High Fidelity, hvor personskildringerne er mere nuancerede, karakterernes smerte mærkes, og den sorte humor er mere charmerende.

En ikke alt for vellykket film, der hverken fungerer som rendyrket drama eller komedie, men som skal finde sit publikum blandt folk der kan lide letbenede dramaer.