"Radiohead er tilbage i storform med »A Moon Shaped Pool«, der på afdæmpet og underskøn vis føjer nye nuancer til udtrykket ... Deres måske smukkeste album".
"Efter at have fortabt sig i eksperimenter og trodsige opråb vender Radiohead stærkt tilbage til sangskrivningen. På et album, der personligt og politisk er indhyllet i skumringens svindende lys ... Et lige så foruroligende lavmælt som stærkt glødende album".
"Radiohead er blevet et af klodens største rockbands ved at synge om angst, frygt og fremmedgørelse. På deres niende album, A Moon Shaped Pool, kæmper de med at nuancere grundfortællingen, trods smukt svøbte strygerarrangementer".