Film / fiktion / drama

A most wanted man


Beskrivelse


Hamburg er hovedsæde for flere udenlandske spionenheder. Tilsyneladende kæmper de på samme side, men hvor langt vil de hver især gå for at få én af de rigtig store fisk på krogen og hvor mange er de villige til at ofre i kampen mod terror?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 2015

af

af

Christine Christensen

d. 23. jan. 2015

Efter 9/11 vrimler Hamburg med spionenheder. Tilsyneladende kæmper de på samme side, men hvor langt vil de hver især gå for at få én af de rigtig store fisk på krogen og hvem er det i virkeligheden, der er allermest fanatisk, når det kommer til terrorbekæmpelse? For alle, der holder af et solidt spiondrama.

Inden Philip Seymour Hoffman afgik ved døden, nåede han at færdiggøre optagelserne til "A most wanted man", der er baseret på John Le Carrés bog af samme navn. Da en halvt tjetjensk, halvt russisk immigrant dukker op i Hamburgs islamiske miljø, vækker han straks både den tyske og amerikanske efterretningstjenestes alarmberedskab. Ikke nok med, at den unge mand er hårdt medtaget af tortur, han gør også krav på en betragtelig formue; arven efter sin russiske, ekstremistiske far. En ung, kvindelig advokat og en britisk bankmand bliver involveret i spillet om at afsløre den unge mands identitet, er han offer eller ekstremist og hvem er det i virkeligheden, der udnytter hvem?.

Spionthriller, der med sin nærmest østtyske "Stasi"stemning og sit langsomt fremadskridende plot vil begejstre dem, der vægter det detaljerede efterretningsarbejde og solide skuespillerpræstationer højere end vold og action.

Dame konge es spion minder meget om denne film både i stemning og stil.


Lyd & billede

Årg. [13], nr. 1 (2015)

af

af

Lorentz Celo

Årg. [13], nr. 1 (2015)