"Med sin tætte, fine og uprætentiøse vokal synger Clara sig lige ind i hjertet af vores fælles kulturarv. Her er ingen pop, koloratursang eller overflødige fraseringer, kun lige det, der skal være og ikke en tone mere - enkelt, smukt og rørende. Med sig har Clara en blanding af danske og italienske musikere, der bl.a. tæller husbonden, Francesco Cali, som også har stået for de fremragende arrangementer ... Nydes på en kold vinterdag til knitren i kaminen og varm kakao i koppen".