Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Åh, Elvira eller Min første forelskelse eller Amorphophallus titanum eller bare jeg savner dig helt vildt


Beskrivelse


Om en dreng, som er meget forelsket i Elvira. Han bliver varm indeni, når hun kommer tæt på, og kold når hun går. Han synes, at hun dufter af frisk luft og sodavandsis. Men så sker der pludselig noget.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2014

af

af

Inge Lykke

d. 22. aug. 2014

Frilæsning til børn fra 8 til 10 år, som har prøvet eller glæder sig til at prøve suget i maven, når man er forelsket.

Temaet i bogen er den første forelskelse. Jeg-fortælleren er en dreng på 12 år, der fortælle om sin første forelskelse, som fandt sted, da han var 10 år. Jeg-fortælleren har det med at finde på historier. Han trækker dem ud af munden, som perler på en snor, siger hans far. Hans sprog er let ironisk og sarkastisk. En dag er jeg-fortælleren med sin fars ven Assi henne i klubben for at hente Assis datter Elvira. På vej hjem går de gennem Botanisk Have for at se en blomst, som bliver kaldt Penisblomsten. Den stinker af rådden tang. Jeg-fortælleren har været der med sin klasse, og han spiller smart med alt, hvad han ved. Elvira falder om og besvimer på grund af stanken, og jeg-personen bliver fuldstændig ulykkelig og græder og udbryder: Åh, Elvira. De to bliver kærester i en perioder, men pludselig vil Elvira slet ikke kendes ved jeg-personen. Illustrationerne er tegninger malet med akvarelfarver.

Læsere af serien K for Klara vil nyde denne nye bog. Bøgerne har også samme store åbne typografi. Læsere af bøgerne om Ayse vil sikkert også vælge at læse Åh, Elvira.

Endnu en god bog i serien Carlsens stribede. Bogen har det skøre, ironiske og fabulerende, men har samtidig også en kildrende beskrivelse af glæden ved at være forelsket, og en seriøs skildring af, hvor forfærdeligt det er, når den ene part ikke længere vil være kærester.