Bøger / faglitteratur / vegetariske kogebøger

Aamanns grønne køkken


Beskrivelse


Opskrifter på en række vegetariske retter, som er sorteret alfabetisk efter 48 forskellige grøntsager, frugter og bær, som er hovedingrediensen i retten. Hver ingrediens har 2-5 opskrifter tilknyttet, og der er forslag til snacks, smørrebrød, middagsretter og desserter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2020

af

af

Martin Jørgensen

d. 6. maj 2020

Grøntsager, bær og frugter er vejen til velsmagende og mættende retter sat sammen af Adam Aamann. For alle der vil have mere grønt i køkkenet og på tallerkenen.

Adam Aamann står bag en række restauranter, hvor især smørrebrødet har været i fokus. I denne kogebog er der et andet fokus, da han tager læseren med på en tur gennem en række retter ud fra grønne råvarer, der alle har det tilfælles, at de kan dyrkes på danske breddegrader. Retterne er sorteret alfabetisk efter de 48 forskellige bær, grøntsager eller frugter der er hovedingrediensen. Hver ingrediens har 2-5 opskrifter tilknyttet, og spreder sig fra snacks og desserter til deciderede middagsretter og selvfølgelig smørrebrød. Mange opskrifter består af flere sammensatte elementer, og her er der enkelte ingredienslister og opskrifter til hver del. Hver ret fylder et opslag med en side til foto og en side til ingredienser, opskrift og servering. Bogens tanke er, at retterne sagtens kan stå alene uden kød. Har man lyst til kød ved siden af er det fint.

At spise mere grønt er helt sikkert i fremgang, og denne bog hjælper godt på vej. Den er simpelthen fyldt med flotte retter, der kan pifte enhver middag op. Aamanns bog er inspirerende og forholdsvis ligetil at anvende. Her er det smagen, der er i højsædet, og man skal være en ualmindeligt stor kødelsker, for ikke at blive inspireret.

Populære vegetarkogebøger er fx GrøntMeyers grøn mad (Nemme & velsmagende retter) og Meyers grøn madPopulære vegetarkogebøger er fx Grønt (Nemme & velsmagende retter) og .