Gotisk gyserroman for de ældste unge og de yngre voksne med smag for det makabre.
Martin Wangsgaard Jürgensen inviterer i sin debutroman indenfor i den okkulte verden. I romanens forløb følger vi 4 venner fra barndommens uskyld til de møder det okkulte og overnaturlige magiske. Her er nøgne kvinder og magiske sex-riter. Der er rejser til Hamburg, hvor noget af handlingen kulminerer. Kontakter med afdøde, nekrofili og kannibalisme. Martin Wangsgaard Jürgensen er mag.art. i middelalderarkæologi og ansat som bygningsredaktør på bogværket Danmarks kirker ved Nationalmuseet.
Martin Wangsgaard Jürgensens debutroman er velskrevet og fængslende. Den er også indimellem direkte uhyggelig skræmmende, hvor man som læser kommer med helt ud i sindets og okkultismens afkroge. Det sted, hvor der ligesom i Dantes Helvede bør hænge et skilt med advarslen "Her lades alt håb ude". Det er svært at læse og kapere gruen især i det afsluttende kapitel. Men det er nødvendigt at vende sidste side i en roman, der sælsomt besnærende både tiltrækker og frastøder.
Kan bedst sammenlignes med bøger af Erwin Neutsky-Wulff fx Indsigtens stedPontifex eller Mikkel Starups Pontifex. Et andet referencepunkt er den klassiske horror-forfatter H.P. LovecraftKan bedst sammenlignes med bøger af Erwin Neutsky-Wulff fx Indsigtens sted eller Mikkel Starups . Et andet referencepunkt er den klassiske horror-forfatter H.P. Lovecraft.