Ånder og spøgelser

En af sidste års udlånssucceser Mystik og magi (1988) følges nu op med et mindst lige så populært emne, spøgelser og genfærd. Dette vidtløftige stof lykkes det forfatteren at skære til, så detpasser i små sjove og informative kapitler. Der diskes ikke op med endeløse case-stories, men med velvalgte eksempler føres læseren rundt i åndeverdenens forskellige discipliner lige fra gamledages gengangeri til mere nutidige manifestationer som poltergejster og stemmer på bånd. Laigaard fortæller med bid og vid, og han er ikke bleg for at gøre en god historie bedre, men det viser sig,at det meste af det dokumentariske materiale alligevel ikke holder for hans kritiske blik. Laigaard er fascineret af spøgelser, men påtager sig samtidig snusfornuftens indvendinger, og hansudgangspunkt er, at kan man vælge mellem en naturlig og en unaturlig forklaring på et fænomen, bør man holde sig til den naturlige. Bogen er spændende som en rigtig spøgelseshistorie og henvendersig i første omgang til børnfra 11-12-års alderen, men den kan også anvendes i voksenafdelingen. Tospaltet tekst og godt illustrationsmateriale.

Læs hele vurderingen

Det måtte komme. Efter den lange række af udgivelser med spøgelser og andre overnaturlige tildragelser som baggrund, kommer her en mere nøgtern behandling af emnet. Bogen tendens er rimeligklar - har man sagt ånder og spøgelser, må man også tit sige fup og fiduser". Der behandles spøgelser og folketro, genfærd, den sidste hilsen fra afdøde, spiritisme, åndestemmer, dødsoplevelser,poltergeister og meget mere. Hvert område behandlet for sig og den to-spaltede tekst er støttet af mange velvalgte sort/hvide illustrationer. Der er en kortfattet litteraturliste for dem, som vilvide mere, men af gode grunde ikke med bøger som normalt står på skolebiblioteket. Teksten kan læses fra ca. 14 år og emnet vil interessere mange. Laigaard argumenterer godt for sine synspunkter ogfår samtidig videregivet en mængde oplysninger. Visse af hans synspunkter kan diskuteres, f.eks. hævder han, at man kun er helt død, når man ikke mere kan genoplives. Hans konklusion - spøgelsereksisterer ikke i sigselv, men kun som oplevelser i hjernen på mennesker med særlige evner - hviler på et parapsykologisk grundlag, og det ser ud til at være en bæredygtig opfattelse at arbejdevidere på.

Læs hele vurderingen