Biografi over en af Danmarks mest kendte medier. Munkø har i over 40 år brugt sine åndelige evner professionelt og som prædikant i den spiritistiske kirke, Danielkirken. Senest har han med stor gennemslagskraft medvirket i flere programmer af tv-serien Åndernes magt. Bogen er bygget over en række samtaler med Munkø, hans kone, hans venner og enkelte klienter, og udtalelserne er samlet tematisk over snart sagt alle mulige aspekter af en synsk mands profession, dagligdag og tro. Det understreges gang på gang, at Munkø er en jævn mand med usædvanlige evner som healer og clairvoyant, og bogen gengiver i samme jævne jargon hans livssyn, som er inspireret af de kristne gnostikere og moderne teosofi. Minder i sin uhøjtidelige og springende stil om et andet kendt medium, Marion Dampier-Jeans' to bøger, og den kan læses af alle med interesse for åndelige spørgsmål.