Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Aarhus for altid


Beskrivelse


Tove på ti år glæder sig. Hun skal på den årlige ferie hos morens gamle barnepige Bex i Aarhus og lege med den 2 år ældre Lulu. Men der er noget, der er forandret hos Lulu.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2018

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 13. mar. 2018

3. bog i serien "Tove tænker" om den tænksomme Tove på ti år. Hun skal på ferie i Aarhus og lege med den to år ældre Lulu. Men to års aldersforskel kan lige pludselig ændre alting. En sød bog om venskab, kærlighed og alder for især piger fra 8 år.

Tove glæder sig. Hun skal på den årlige ferie hos morens gamle barnepige Bex. De skal i "Den Gamle By", besøge grauballemanden, og hun skal være sammen med 12-årige Lulu som så ofte før. Men på et år er Lulu blevet stor, og det er slet ikke det samme at være sammen med hende. En stor hund har hun også fået. På loftet finder Tove en masse gamle kærlighedsbreve mellem Bex og en mand ved navn Bent. Så hun spekulerer en del over gammel kærlighed, der aldrig ruster. Men hvad med gammelt venskab? Bogen er en selvstændig fortsættelse af Alene i London.

En herlig lille bog som ret præcist beskriver, hvordan det er at være den lille, som slet ikke kan følge med i den ældre venindes pubertetsudbrud. Tove tænker på den mest charmerende måde på stort og småt og oplever verden i fine, små billeder. Bogen er med sine korte sætninger nem at gå til, og jeg kan også sagtens se den for mig som højtlæsningsbog.

Bogen minder naturligvis om seriens andre to bind, men det tænksomme og hverdagsstemningen deler den med den svenske serie Livet ifølge Rosa og en dreng der hedder Ville.


Politiken

d. 7. apr. 2018

af

af

Steffen Larsen (f. 1943)

d. 7. apr. 2018


Weekendavisen

d. 26. apr. 2018

af

af

Stine Reinholdt Hansen

d. 26. apr. 2018