ABC-mordene

To nyudgivne Agatha Christie-krimier med Hercule Poirot i hovedrollen vil tiltale de klassiske krimilæsere, der holder af krimigåder uden udpenslet vold og dramatik.

To mellemkrigstids-krimier med den berømte belgiske detektiv Poirot, der optræder i ikke mindre end 33 romaner og 54 noveller. I ABC-mordene myrdes en række mennesker, uden anden forbindelse end, at deres navne og byerne de bor i starter med bogstaverne A, B og C, og selvom Poirot får hjælp af sin gode ven kaptajn Hastings, volder opklaringen dem store problemer. Det samme er tilfældet i Mordet i Orientekspressen. Her er Poirot fanget i en togvogn i Jugoslavien, og selvom der kun er 12 mistænkte, har alle en god grund til at ville den myrdede til livs. Bøgerne er lettilgængelige og udramatiske. Tonen er tør og humoristisk, og den hyggelige stemning og de særegne personligheder er bøgernes force snarere end krimigåden og det lidt skabelonagtige plot.

Forlaget har genudgivet en række Poirot-krimier, med få sproglige tilretninger. Bøgerne minder om Simenons serie om Maigret og Conan Doyles bøger om Sherlock Holmes; bøger, hvor detektiven som den eneste har regnet plottets spidsfindigheder ud. Et mere nutidigt bud er Camilleris krimier om Montalbano.

Et nostalgisk gensyn med en anden tid og en anderledes og mere udramatisk tilgang til forbrydelserne. Poirot er den bærende figur i et persongalleri af hyggelige engelske karakterer, der opklarer mordgåder ved hjælp af lige dele intuition og sund fornuft.

Læs hele vurderingen

Dette er et, lige indtil bagsidenoterne og den enlige trykfejl, uændret optryk af den tidligere udgave fra Carit Andersens Agatha Christie-serie. AC's noget ufortjente ry som kriminalforfatterbygger på en lang række stereotype romaner, hvis underholdningskvalitet og læseryndest primært ligger i deres overordentlig virkelighedsfjerne intriger og lukkede miljøer. I denne (org.udg. 1935)forsøgte AC sig med en mere realistisk intrige, hvor forbryderen følges i en indskudt parallelhandling; Poirot og hans følgesvend cpt. Hastings får således ingen indflydelse på opklaringen, derbliver et resultat af traditionelt politiarbejde - og dog: til slut præsenterer Poirot den rigtige løsning, der naturligvis er en ganske anden end politiets, baseret på en snæver og lukket kreds afmistænkte, der i øvrigt ikke tidligere i handlingen var underkastet mistanke. Ved således at slå en lidt kedelig, men dog logisk handling i stykker gør AC løsningen ulogisk og mere usandsynlig endellers. AC har ettrofast publikum, men mange vil nok i denne roman føle sig snydt for en stor del af de typiske AC-ingredienser.

Læs hele vurderingen