Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Abe


Beskrivelse


Fantasy. Den frafaldne krigermunk Ying har med en kejserlig hær udslettet Cangzhenklosteret og forsøger med alle midler at fange også den yngste af de fem krigermunke, Abe, som på kinesisk hedder Malao.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2006

af

af

Walther Knudsen

d. 23. juni 2006

Fantasyroman om de fem unge krigermunke fra Cangzhenklosteret. Dette er andet bind i serien på 7. Her er den yngste af krigermunkene hovedperson; Abe eller Malao, som det kinesiske navn lyder er ikke helt så hård i filten som sine fire krigerbrødre, men modstanden er også hård. Den frafaldne krigermunk, Ying forsøger fortsat at fange og uskadeliggøre de 5 unge munke og i særdelehed gøre sig til herre over de hellige skrifter fra klosteret. Krigslykken skifter, og det lykkes Malao at generobre tre af de fire skriftruller, men i sidste øjeblik går det igen galt, da han og et par af brødrene opsøger Shaolinklosteret, som også viser sig at være plyndret og udslettet af en anden af kejserens hære. Handlingen skal angiveligt udspille sig ca. 1650, men historisk troværdighed behøver man ikke at lede efter, det her er ren ramasjang a la Tarzanfilm fra 1950'erne. Dog er der her flere kampscener og cliffhangers end i min barndoms junglefilm, iøvrigt er der også et forsøg på lidt mere dybsindig kung-fu-filosofi, men det kan den 11-12-årige drengelæser nemt læse hen over. Omslaget er flot med rødt og sort, kinesiske skrifttegn og relieftryk med portræt af Abe/Malao.