Spil / computerspil

Ace combat 6 : fires of liberation


Beskrivelse


Actionspil. Flyspil. Dit land, Emmeria, bliver invaderet af nabolandet Estovakia. Hop ind i cockpittet på dit topmoderne jagerfly og forsvar dit land mod den invaderende fjende. Lær de grundlæggende manøvrer i øvelsesbanerne før du deltager i kampen. Spil i kampagnemode eller vælg onlinemode, og spil med andre spillere fra hele verden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2008

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 11. sep. 2008

Xbox 360. Det vrimler ikke ligefrem med moderne flyspil til xbox 360-konsollen, og derfor er det et tiltrængt frisk pust, at Ace combat-serien nu finder vej til konsollen med et rigtig godt spil. Baggrundshistorien handler om, at de to stater Emmeria og Estovakia, som måske godt kunne minde lidt om henholdsvis USA og Rusland, er røget i totterne på hinanden. Hovedstaden Gracemeria i dit land, Emmeria, er blevet invaderet af Estovakia og du må nu smøge ærmerne op og stige ombord i dit kampfly, forsvare dit land og jage fjenderne på flugt. Som begynder er det en god idé at gennemgå den rigtigt gode indledende tutorial, hvor man på en grundig måde lærer de grundlæggende aspekter i at manøvrere med et kampfly, men spillet byder på rigtig mange nye udfordringer undervejs i campaign-mode, som sammen med online-mode er de 2 dominerende elementer i spillet. Jo flere missioner man fuldfører, desto mere support kan man få fra de allierede styrker. Spillets kontroller er grundlæggende nemme at gå til, og man får hurtigt tag på de fleste aspekter vedrørende manøvrering af flyet. Spillet rummer samtidig mange muligheder for seriøs kompetenceudvikling, efterhånden som man når frem i det. Det har en utrolig flot og finpoleret grafik og en lydside, hvor både musik og lydeffekter går op i en højere enhed. Der er en PEGI-rating på 12+ med ikoner for grimt sprog og vold. Sproget synes jeg nu ikke er specielt slemt, og volden ligger jo lidt implicit i spilgenren, men en målgruppe på 12 år, unge og voksne er nok ikke helt ved siden af. Spillet er et must-buy for de biblioteker, som tilbyder denne konsol til brugerne. Sprog: engelsk.



Informationer og udgaver