Kogebog til mad, der skal tilberedes i en actifryer. For dem, der søger lækre opskrifter på lækre retter til sin actifryer.
En actifryer kan det samme som en airfryer, men den kan mere endnu, da den har indbygget en særlig røreskål med rørearm. Bogen indledes med et afsnit om hvad en actifryer er, og hvordan man bruger den helt generelt og hvad man skal være opmærksom på. Herefter kommer opskrifterne, der er inddelt i 8 kategorier. Vi starter med "Supper", hvor man blandt andet finder løgsuppe og thaisuppe. Dernæst følger "Salater", og her kan man give sig i kast med fx en græsk salat eller en blomkåls- og bønnesalat. Så kommer afsnittet "Alt i en skål", og her er der eksempelvis svensk pølseret eller paella. Så kommer "Kød med tilbehør", hvor man kan lave flere klassiske retter, men måske man hellere vil kaste sig ud i pindsvins med sjams, der er en slags farsbrød? Man kan også bage i sin actifryer, hvilket afsnittet "Bagværk" afslører. Man kan bage alt fra rugbrød til foccacia. I afsnittet "Sødt" finder man en opskrift på banankage eller chokolademuffins. "Snacks" byder på ost og bacon, samt kyllingehapsere. Til sidst er der afsnittet "Det kan du også", og her finder man både mysli og brunede kartofler. Bogen sluttes af med et register over opskrifter.
En flot og indbydende kogebog, med opskrifter, der får tænderne til at løbe i vand og som giver en lyst til at fare ud og købe en actifryer.
Der findes ikke andre kogebøger rettet direkte mod actifryeren.